Archive for Foderstoffer

Gæt hvor få kroner…

…det koster pr. gris at hæve hæmoglobinniveauet.

20 årige Mette Refslund fra Kullerup,

blev udtrukket  blandt de rigtige svar på Scagro’s konkurrence på NutriFair 2017. Svaret var kr. 0,25 pr. gris, ved tildeling af Scagro’s nye produkt, Combi-FER.

P1150753 (1280x1147) (1024x918) (800x717)

Mette blev færdig som student i sommers. Siden har hun taget en sabbatperiode og bl.a. arbejdet med i stalden, hos sine forældre i Kullerup på Fyn. Men der er nye planer klar. Om nogle dage tager Mette på højskoletur til Australien og New Zealand i et par måneder. Derefter, vil Mette læse til sygeplejeske.

På billedet fik Ivan Pedersen fra Scagro (på en bidende kold dag), sagt “Skål og tillykke” til Mette – og ønskede god rejse til det mildere klima på den anden side af jorden.

Fortsæt læsning →

Scagro på EuroTier, november 2016

Scagro deltager på EuroTier 15-18. november 2016

På Scagro-standen vil der være fokus på to nye produkter til smågrise, nemlig

PreFer002Sæk6

Pre-FER, som er  intelligent tildeling af jern- og energi via automat i farestalden og den helt nye hæmoglobin-booster, Combi-FER.

Begge produkter har allerede opnået stor opmærksomhed på det danske marked og vi ser frem til også at introducere tankerne bag vores nyudviklinger på det internationale marked.

Fortsæt læsning →

Scagro A/S på salgsfremstød i Kina og Malaysia

Den kinesiske svineproduktion er og har været inde i en virkelig barsk periode – og ikke mindst, foregår der et voldsomt udskilningsløb, hvor ”baggårdsproducenterne” med få søer reduceres i antal og antallet af større produktionsenheder accelererer.

Det kræver omstilling i forsyningsleddet, hvor det traditionelle distributørsystem udfordres og mange kommer til at lukke.

Fokus på netop den store industrielle produktion gik igennem som tema på den nyopstartede udstilling ”SwineExpo” i Xiamen, hvor Scagro havde stand.

”Set i forhold til at der var tale om et førstegangsarrangement, havde arrangørerne virkelig fået stablet en messe på benene, som kom hele vejen rundt om de professionelle producenter”, fortæller adm. direktør i Scagro, Christian Jensen og fortsætter: ”Vi havde faktisk gjort en del arbejde for at gøre andre danske firmaer opmærksom på SwineExpo, men uden held. Den danske planlægningshorisont for udstillinger er lang og det har en nystartet messe svært ved at honorere. Men det var lidt ærgerligt at se den udenlandske repræsentation domineret af fx udstillere med hollandsk baggrund”.

Efter messen deltog Christian Jensen i fabriksbesøg hos Scagro’s kinesiske partner, hvorfra der bl.a. importeres specialcoatede fedt- og butyrat (smørsyre) produkter til det danske foderstofmarked.

Salgschef Ivan Pedersen fra Scagro fortsatte efter messen i Kina til Malaysia, for at mødes med potentielle partnere i dette område.

”Det bliver naturligvis spændende om der kan åbnes nogle døre der – det kræver, som mange andre eksportmarkeder, en god portion tålmodighed og ikke mindst stædighed at komme ind – registreringsprocessen for foderprodukter udefra er fx ofte tung og langsommelig”, siger Ivan Pedersen.

”Jeg bemærkede mig, at der også i Malaysia lyttes, når der tales om danske produktionsforhold og effektivitet – især det lave antibiotikaforbrug bemærkes. Befolkningen i Malaysia består af malayere, indere og kinesere, så selvom man umiddelbart ikke skulle tro at svineproduktion er betydende i et land, hvor den største religion er islam, så går det i den retning. Ikke mindst på grund af kineserne, som i dag udgør op mod en fjerdedel af befolkningen. Et andet parameter er befolkningens ønske om vestligt forbrug og levevis”, slutter Ivan Pedersen.

P1110853

Fortsæt læsning →

“Scagro satser på eksport til blandt andet Kina” skriver Grovvarenyt

Scagro var blandt udstillerne på NutriFair 2015. Fra venstre ses adm. direktør Christian Jensen, disponent Liliana Arsa og salgsdirektør Ivan Pedersen. Foto: Helge Lynggaard

 

Scagro A/S er kommet godt ind på det store marked i Fjernøsten med sine hygiejneprodukter til svineproducenter.

– Vi er kommet godt i gang i Kina, Thailand og Taiwan. Det er de områder, vi vokser på nu, fortæller salgsdirektør Ivan Pedersen, Scagro.

Til efteråret deltager Scagro i Svine Expo i Kina, og virksomheden søger nu flere danske virksomheder, der vil være med til at udstille i en samlet dansk pavillon. Det kinesiske Svine Expo finder sted i et nyt udstillingscenter, som vil indeholde et permanent showroom med alt, hvad der hører til en moderne svineproduktion.

Fortsæt læsning →

Scagro A/S på EuroTier 2014

Scagro er på EuroTier 2014, hvor vi deler stand med vores kinesiske partner Singao Co., Ltd.

Mød os i Hal 16, på stand D26a.

Fortsæt læsning →

Scagro A/S har sendt den første container til Sydkorea.

Sydkorea kan være en ny erobring for Scagro A/S – den første 20” container er netop sendt afsted.

For fem år siden, fik Scagro kontakt til en sydkoreansk partner, som ad flere omgange har interesseret sig for danske agroindustrielle produkter i almindelighed.

Kontakten har efter intensiv dialog nu ført til, at Scagro A/S har kunnet sende den første container med virksomhedens hygiejneprodukter afsted.

Samtidigt er arbejdet med registrering af Scagro’s specialfoder produkter igangsat og med containeren var der også produkter, der skal testes til Sydkoreanske smågrise.

”Vi forventer os naturligvis meget af disse anstrengelser”, fortæller salgschef Ivan Pedersen, Scagro. Dialogen med den nye partner har i hele forløbet været konstruktiv og som det har været tilfældet med entreen på det kinesiske marked, så er det afgørende for os, at vi har kontakter derude som kender systemet.

Billedet:

Det er ved at blive en tradition, at Scagro’s medarbejdere vinker farvel til containere, der skal på langfart.

Fortsæt læsning →

Scagro vækst på eksportmarkedet

I 2013 kom Scagro ind på både det irske, engelske og det kinesiske marked, imens væksten på de bestående eksportmarkeder fortsætter.

Scagro’s vej ind på det kinesiske marked tog fart med deltagelsen i CAHE-messen i maj 2013. Siden er den tredje 40″ container med tørhygiejne produktet ScanHYG afskibet.

ScanHYG er blevet vel modtaget på det kinesiske marked og vi har i januar 2014 igen besøgt Kina, for at følge op på salgsindsatsen. Scagro har haft held til at finde en partner, som kan det kinesiske marked og i forvejen er kendt hos underdistributørene for gode produkter, fortæller salgschef Ivan Pedersen

Det er en rar fornemmelse at lande i Kina og blive modtaget af folk, som brænder for vore produkter. Vores fysiske tilstedeværelse er omvendt med til at lukke dørene op for kundemøder, da mange af dem rigtig gerne vil tale med folk fra “verdens førende svineproduktionsland”, som vi bliver betegnet derude. Når danske landmænd anvender produktet, så er der nok noget vi kan lære af det, er konklusionen.

Som det fremgår af billedet, møder vi et velforberedt salgsteam i Kina.

Fortsæt læsning →

Scagro sender første last til Kina

I maj deltog Scagro på den kinesiske landbrugsmesse CAHE i Wuhan.

Besøget i Kina var en succes. Kineserne har stor respekt for dansk svineproduktion og leverer man til dem, så må man som udgangspunkt have gode produkter. Derfor er indstillingen, at virker det i en dansk besætning, så vil man også gerne anvende det på en kinesisk bedrift.

Her i sommer, kunne Scagro’s medarbejdere vinke farvel til den første 20″ container – hvilket blev fejret med danske flag ved afgang. Billederne blev straks sendt til vores kinesiske kunder som hilsen.

Fortsæt læsning →

Scagro A/S på messe i Kina

Scagro A/S deltager på “China Animal Husbandry Exhibition” (CAHE) i Wuhan 16-20. Maj 2013.

Scagro importerer specialfodermidler fra Kina og leverandøreren har vist interesse for at repræsentere Scagro på det kinesiske marked.

Vi håber at kunne etablere en åbning til det kinesiske marked, der som alle ved har en betydende svineproduktion. Alene i provinsen hvor Wuhan ligger, blev der i 2011 produceret mere end 40 mio. slagtesvin.

Fortsæt læsning →

Mød Scagro A/S på Euro Tier

Scagro er i samarbejde med Danmarks Ambassade i Berlin og Export promotion Denmark at finde på dette års Euro Tier. Um.dk skriver

“EuroTier finder kun sted hvert andet år, men messen har ry for at tiltrække hele branchen for dyrehold. På sidste messe i 2010 udstillede knap 1.900 virksomheder, og hele 140.000 gæster besøgte messen. I år anslår man et besøgsantal på 150.000 og allerede 2.100 udstillere har tilmeldt sig. Udstillerne og de besøgende kommer fra såvel Tyskland som resten af verden.”

(mere…)

Fortsæt læsning →