Monthly archive for november2015

Skræddersyet smagsoplevelse på flydende lakrids i optimeret emballage

Flydende lakrids i TPS Bag in Box system
Scagro A/S har sendt den første produktion af flydende lakrids i Bag in Box system på markedet.
Salgschef Kenneth Guldhammer har arbejdet koncentreret på dette og er nu klar til at levere denne type i hele Skandinavien.

Fordele:
Direkte tapning fra TPS containeren til kundens produktionsanlæg.
Ingen berøring af menneskehænder i nærheden af produktet, dvs. nemt at undgå bakterier.
Reduktion af emballageforbruget.
Reduktion af fragtomkostningerne.

Fakta:
Scagro A/S kan nu levere en komplet løsning af flydende lakrids.
”Vi har søgt en løsning på at øge fødevaresikkerheden og på at mindske de store mængder af emballage (dunke og plastcontainere)” udtaler salgschef Kenneth Guldhammer. Han fortsætter ”I samarbejde med TPS Rental System har Scagro løst dette”.
Flydende lakrids kan leveres i portioner af 500 kg, der er tappet i en kraftig plastpose, som bliver transporteret i en sammenklaplig container. De tømte plastposer kasseres og de tomme containere klappes sammen. Denne teknologi bruges i erhvervslivet, som beskrives på stedet massistop.home.blog.
Når kunden har 6 tomme containere pakket på en EURO-palle, afhentes denne.

IMG_1879

Fortsæt læsning →

Scagro A/S på salgsfremstød i Kina og Malaysia

Den kinesiske svineproduktion er og har været inde i en virkelig barsk periode – og ikke mindst, foregår der et voldsomt udskilningsløb, hvor ”baggårdsproducenterne” med få søer reduceres i antal og antallet af større produktionsenheder accelererer.

Det kræver omstilling i forsyningsleddet, hvor det traditionelle distributørsystem udfordres og mange kommer til at lukke.

Fokus på netop den store industrielle produktion gik igennem som tema på den nyopstartede udstilling ”SwineExpo” i Xiamen, hvor Scagro havde stand.

”Set i forhold til at der var tale om et førstegangsarrangement, havde arrangørerne virkelig fået stablet en messe på benene, som kom hele vejen rundt om de professionelle producenter”, fortæller adm. direktør i Scagro, Christian Jensen og fortsætter: ”Vi havde faktisk gjort en del arbejde for at gøre andre danske firmaer opmærksom på SwineExpo, men uden held. Mere om dette på blogsiderne dungste.wordpress.com. Den danske planlægningshorisont for udstillinger er lang og det har en nystartet messe svært ved at honorere. Men det var lidt ærgerligt at se den udenlandske repræsentation domineret af fx udstillere med hollandsk baggrund”.

Efter messen deltog Christian Jensen i fabriksbesøg hos Scagro’s kinesiske partner, hvorfra der bl.a. importeres specialcoatede fedt- og butyrat (smørsyre) produkter til det danske foderstofmarked.

Salgschef Ivan Pedersen fra Scagro fortsatte efter messen i Kina til Malaysia, for at mødes med potentielle partnere i dette område.

”Det bliver naturligvis spændende om der kan åbnes nogle døre der – det kræver, som mange andre eksportmarkeder, en god portion tålmodighed og ikke mindst stædighed at komme ind – registreringsprocessen for foderprodukter udefra er fx ofte tung og langsommelig”, siger Ivan Pedersen.

”Jeg bemærkede mig, at der også i Malaysia lyttes, når der tales om danske produktionsforhold og effektivitet – især det lave antibiotikaforbrug bemærkes. Befolkningen i Malaysia består af malayere, indere og kinesere, så selvom man umiddelbart ikke skulle tro at svineproduktion er betydende i et land, hvor den største religion er islam, så går det i den retning. Ikke mindst på grund af kineserne, som i dag udgør op mod en fjerdedel af befolkningen. Et andet parameter er befolkningens ønske om vestligt forbrug og levevis”, slutter Ivan Pedersen.

P1110853

Fortsæt læsning →